Historical measurements in Denmark

[AdamRJensen]

Vejrdatafor VVS-tekniske beregninger Referenceår. In English: "Meteorological Data for Design of Building and Installation: A Reference Year" SBI-RAPPORT 89 . KØBENHAVN 1974

Reference året er måned for måned opbygget af registrerede vejr parametre udvalgt blandt 11 års (1959-69) observationer ved Flyvestation Værløse og Højbakkegård i Tåstrup.

Da der ikke på Flyvestation Værløse observeres solintensitet eller solbestråling, anvendes data fra Landbohøjskolens forsøgs station Højbakkegård i Tåstrup. For hovedparten af de til referenceåret udvalgte måneder foreligger kun målinger af global strålingen, målt på en vandret flade. For perioden1966-69 foreligger registrering af både global stråling og diffus stråling alene.

Global strålingen på en vandret flade er målt hver time ved Højbakkegård i Tåstrup. Til brug i reference året er der beregnet en fordeling af denne global stråling på normal stråling og diffus himmelstråling på grundlag af skyobservationerne ved Flyvestation Værløse.

Isolering og vedvarende energi En analyse af klimaets betydning 1978. LFV 75. Link

De anvendte klimadata er 15 års observationer hver time året igen- nem. Observationerne stammer dels fra Flyvestation Værl0se dels fra HØjbakkegård i Tåstrup.

For januar måned har man i 15 års perioden fået solindfald mellem 139 kWh og 704 kWh, dvs. meget store variationer. Dette afspejler sig også klart i spredningen, som udgør 43% af middel-værdien. Der er tilsvarende store variationer i alle vintermånederne. Det vil sige, at der er en meget stor variation i de solindfald man vil få i forskellige år, samt at en sammenligning af tallene viser, at en måned med lille solindfald har lige stor sandsynlighed for at blive fulgt af en måned med solindfald under middel som over middel. Sammenligner man Referenceåret med middelværdien, har månederne december til april væsentlig større solindfald end middelværdi. En beregning af sol-varmeanlæg til opvarmning af bygninger med Referenceåret vil derfor blive helt urealistisk. Det må derfor være bedre at beregne på grundlag af det modificerede Referenceår, men stadigvæk giver februar, marts og april for store solindfald.

[AdamRJensen]

Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning. 1991. Link

Klimamålingerne på Landbohøjskolens forsøgsareal ved Højbakkegård begyndte i 1950’erne og er fortsat op til nutiden med et omfattende måleprogram. Til nærværende under søgelse er anvendt data fra perioden 1967 til 1986 i hvilket tidsrum der kun forekommer tre udfald af kortere varighed. Instrumenteringen er beskrevet af Aslyng (1965), Jensen og Aslyng (1966), Mogensen (1970) samt Hansen et al. (1981). Som supplement til klima målingerne anvendes også fordampningen estimeret fra vejebare lysimetre, jf. Kristensen (1979). Temperatur og luftfugtighed er målt i 2 m højde i vejrhytte. Globalstråling er målt med solarimetre fra Kipp & Zonen. Nettostråling er målt med radiometer placeret over kort græs. Jordvarmefluks er målt i 3 cm dybde under kort græs. Vindhastighed er målt i 2 m og 12 m højde. Klimamålingerne udføres som 10-minutters observationer, som efter behov integreres til timeværdier eller, som i det aktuelle tilfælde, døgnværdier.

Ved seks af statens forsøgsstationer er der foretaget målinger med HL315 samt målinger af solskinstimer uafbrudt siden 1961. Disse data er gennemgående af høj kvalitet. Statio nernes placering er vist i figur 3.2. Antallet af solskinstimer kan anvendes til en beregning af globalstrålingen (Olesen, 1990), og på baggrund heraf kan potentiel fordampning be regnes efter Makkink. I afsnit 5 sammenholdes den beregnede potentielle fordampning med HL315-målingen.

[AdamRJensen]

Foulum

Link

Link

The Taastrup dataset included observations from January 1995 to December 2004 and the Foulum 184 dataset included observations from January 1998 to December 2003