DKAiFan / Ord

0 stars 1 forks source link

Foreningen #36

Closed MarianneStidsen closed 1 year ago

MarianneStidsen commented 1 year ago

ORD MOD ORD – FORENINGEN FOR DRENGE OG MÆNDS RETSIKKERHED I SAMTYKKESAGER er en ny forening, der har som sit formål at kæmpe for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager. I sidste ende er formålet at få samtykkeloven revideret. Formålet er endvidere at kæmpe for genoprejsning til de drenge og mænd, der er dømt på samtykkelovens tvivlsomme præmisser.

Foreningen er et samlingssted for dem, der mener, det er på tide med et opgør med den uretfærdighed og den retsstatsstridige behandling, som drenge og mænd bliver udsat for, når de pludselig ser sig selv blive centrum i en moderne kontaktvoldtægtssag. Der hersker en ensidig tro i systemet på, at alle sager, der anmeldes, er sande. Desuden hersker en tro på, at samtykkeloven er en entydig sejr for kvinders retssikkerhed, idet loven angiveligt er et opgør med mørketal, der dækker over ikke-anmeldte eller utilstrækkeligt behandlede § 216 kontakt- og samtykkesager.

Systemet er, lige fra politikere til politiet og fra anklagemyndigheden til landets domstole, gearet og motiveret af påståede mørketal, #Metoo og en wokeistisk feministisk ligestillingsdebat til at tænke og handle ud fra dette. Derfor vil flere og flere, uagtet om grundlaget er sandt eller ej, blive dømt. Endog selvom de er uskyldige.

Dette er et stort samfundsproblem, der skal italesættes og gøres noget ved, fordi det handler om noget så afgørende som vores elementære borgerrettigheder, selve grundpillen i vores civilisation. Af samme grund er en gruppe af almindelige borgere, der er bekymrede for retssikkerheden i et kulturklima, hvor nogle grupper af borgere favoriseres på bekostning af andre, gået sammen om at danne ORD MOD ORD – FORENINGEN FOR DRENGE OG MÆNDS RETSIKKERHED I SAMTYKKESAGER.