Samtykkeloven blev foreslået af Enhedslisten første gang i 2016. Den kunne dog ikke samle flertal, da den blev sendt til afstemning i Folketinget året efter.
I 2018 blev samtykkeloven atter sendt til afstemning i Folketinget. Men de blå partier plus Alternativet blokerede på ny for en vedtagelse. Denne gang var de aktivistiske protester mod nej’et dog både hårde og langvarige. Ikke mindst båret frem af MeToo-bevægelsen, der brød ud i USA og Europa i efteråret 2017. Men også båret frem af diverse samtykkeaktivistiske interesseorganisationer som Amnesty International, Dansk Kvindesamfund og Everyday Sexism Project.
Det førte til, at den daværende konservative justitsminister Søren Pape Poulsen efterfølgende satte Straffelovrådet i gang med at undersøge, hvordan man kunne formulere en ny, skærpet voldtægtsbestemmelse. Begrundelsen var især de mange påståede voldtægter, som angiveligt ikke blev taget alvorligt nok hos politiet og i retssystemet. Et argument, som ikke alle dog var enige i. Blandt andet gjorde en politiassistent med 40 års erfaring i en kronik i Politiken opmærksom på, at politiet faktisk tog den slags sager meget alvorligt, men at der også var tilfælde, hvor der ikke var fugls føde på en anmeldelse, hvorfor der ikke blev rejst sag. Når der heller ikke blev rejst tiltale for falsk anmeldelse, var det for ikke at skræmme nogen fra at anmelde. Som politimanden formulerede det: ”Det har igennem en årrække været et bevidst valg fra anklagemyndighedens side, at politiet ikke indleder sager imod anmeldere i sædelighedssager. Dels for ikke på forhånd at skræmme nogen fra at anmelde forhold, hvor de føler sig krænket, og dels fordi mange anmeldere reelt føler, at de har været udsat for et overgreb, selv om det ikke strafferetsligt er tilfældet. Beslutningen om, at politiet skal være meget tilbageholdende med at rejse sigtelser og tiltale for falsk anmeldelse, betyder, at selv i sager, hvor der er klokkeklare beviser på, at der er tale om falsk anmeldelse, bliver der ikke rejst sigtelse, fordi den offentlige debat er så fokuseret på politiets behandling af sædelighedsofre.” https://politiken.dk/debat/kroniken/art7899043/Debatten-om-seksuelle-overgreb-er-ved-at-tage-en-forkert-drejning
I 2019 på Kvindernes Kampdag 8. marts overraskede Søren Pape Poulsen alt og alle ved at stille sig op på scenen på spillestedet VEGA og proklamere, at Danmark skulle have en ny voldtægtslovgivning, og at den ville blive baseret på Straffelovrådets anbefalinger. Årsagen var, at han efter eget sigende var blevet klogere af, at de mange voldtægtsofres vidnesbyrd havde sat sig dybt i ham. De grufulde historier, også kaldet ’mørketallene’, havde med andre ord fået ham til at ændre kurs. Nu var De Konservative derfor pludselig klar til at indføre en ny voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed.
https://www.facebook.com/SorenPapePoulsen/videos/kvindernes-internationale-kampdag-i-vega/264887611094942/?locale=hi_IN
Efter folketingsvalget i sommeren 2019, hvor den socialdemokratiske Frederiksen-regering trådte til, ændrede den nye justitsminister Nick Hækkerup dog i 11. time holdning til emnet, så det i stedet var samtykkebegrebet, der blev lagt til grund. Igen var det de aktivistiske organisationer samt Enhedslisten, der pressede voldsomt på, samt et enkelt medlem af Straffelovrådet, juraprofessor Trine Baumbach fra KU, der havde valgt at gå enegang på spørgsmålet om samtykke versus frivillighed. I 17 dage i træk blev ministeren således mødt af en lille gruppe højtråbende demonstranter, der stod ’samtykkevagt’, viftende med en masse tal, hver eneste gang han ankom til Christiansborg. Til sidst bøjede han sig for presset.
Ovenpå en lang og intens diskussion blev det af et enigt folketing i december 2020 vedtaget, at den opstrammede voldtægtslov skulle være baseret på begrebet ’samtykke’ og ikke på begrebet ’frivillighed’. Dette til trods for, at 10 ud af 11 medlemmer af Straffelovrådet i deres Betænkning nr. 1574 af 2020 eksplicit havde frarådet samtykkebestemmelsen med henvisning til, at den medførte ”en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær. Retssikkerhedshensyn taler således efter flertallets opfattelse for at vælge en frivillighedsbaseret bestemmelse frem for en samtykkebaseret bestemmelse."https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_1574_final.pdf
Ligeledes andre jurister og juridiske organisationer var ude og advare imod samtykkebestemmelsen. For eksempel udtalte bestyrelsesmedlem i Dommerforeningen Lene Sigvardt til Jyllands-Posten, at samtykkeloven indebar en fare for, at der kunne komme eksempler på domfældelser, som ville ”blive betragtet som urimelige.” Og professor i strafferet og tidligere anklager Lasse Lund Madsen sagde direkte til samme avis, at ”Hvis man laver en ren samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, er det i udgangspunktet ensbetydende med, at man kriminaliserer sex.” https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11978393/eksperter-advarer-mod-samtykkelov/
I forbindelse med vedtagelsen af loven udtalte daværende justitsminister Nick Hækkerup fra regeringspartiet Socialdemokratiet, at ”Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi nu har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats. Vi lancerer også en række nye initiativer, der skal forebygge voldtægt og give voldtægtsofre bedre forhold i vores retssystem.” https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/folketinget-vedtager-ny-samtykkelov/
Samtidig med vedtagelsen af loven blev det besluttet at afsætte økonomi til styrkelse af bistandsadvokatordningen samt til opøvelse i at håndtere den i praksis for politi og anklagemyndighed, bl.a. gennem en ny og langt bredere forståelse af traumereaktioner, som der dog ikke er konsensus om inden for den psykologiske forskning. Ligeledes skulle en storstilet oplysningskampagne igangsættes i skoler og uddannelsessystem, som havde til formål at mane de såkaldt ’sejlivede myter’ om voldtægt i jorden – herunder spørgsmålet om falske voldtægtsanklager, som al erfaring og forskning viser findes, men som nu kategoriseres som en ’myte’. https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2023/02/fire-sejlivede-myter-om-samtykkeloven/
Trods de mange forbehold og kritikpunkter, ikke mindst fra fagligt hold, trådte loven i kraft 1. januar 2021.
Debatten om samtykkeloven stilnede dog ikke af, selvom den var vedtaget. Den tog endda til i takt med, at de første samlede tal over anmeldelser og domfældelser begyndte at blive kendt. Politiken kunne i begyndelsen af september 2022 fortælle, at årets første seks måneder allerede havde overgået hele både 2018, 2019 og 2020, hvad angik antallet af voldtægtsdomme. Og at der, hvis stigningen fortsatte, inden længe ville være tale om en decideret fordobling i antallet af dømte. Stik modsat den virkning, lovens fortalere ellers havde forudsagt i debatten op til lovens vedtagelse, hvor der mest blev lagt vægt på dens præventive og pædagogiske egenskaber. Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater sagde i den anledning til avisen, at bevisførelsen rent faktisk havde ændret karakter, og at det nu bliver ”et spørgsmål om, hvem man stoler mest på.” https://politiken.dk/indland/art8949277/Efter-samtykkeloven-Antallet-af-domme-for-voldtægt-stiger-kraftigt
På den baggrund publicerede Marianne Stidsen en kronik i samme avis, hvor hun slog fast, at vi nu så konsekvenserne af samtykkeloven. Hun kritiserede, at domme, hvor folk risikerede frihedsberøvelse i flere år, på den måde skulle afgøres på diffuse mavefornemmelser frem for på klare juridiske præmisser, og tilføjede, at det var noget, der gik igen i mange af disse påstand-mod-påstand-sager, også kaldet ’kontaktvoldtægtssager’. Noget andet, der gik igen i mange af denne type sager, var det betænkelige kriterie om at være i stand til at levere en ’sammenhængende og detaljeret fortælling’. ”Som om der var tale om et kursus på Forfatterskolen og ikke om en alvorlig proces i en retssal!”https://politiken.dk/debat/kroniken/art9093975/Nu-ser-vi-konsekvenserne-af-samtykkeloven
Rigsadvokatens endelige opgørelse i december 2022, efter to år med samtykkeloven, fik for alvor debatten til at blusse op igen. Opgørelsen viste, at antallet af anmeldelser for voldtægt var steget markant, nemlig fra 1.185 i 2020 til 1.870 i 2021. Politiet havde pr. 30. november 2022 modtaget ialt 1.393 anmeldelser, og de mange domme i 22 afspejlede ifølge vicestatsanklageren, at anmeldelser fra 21 med en vis forsinkelse var kommet gennem retssystemet. Berlingske skrev i den forbindelse: ”[I] 2022 er der over en bred kam sket et markant gennembrud. 524 domme for enkeltstående voldtægter blev fældet fra 1. januar til 30. november […]. Til sammenligning faldt der 2019, 2020 og 2021 henholdsvis 135, 158 og 140 domme for forbrydelsen.” https://www.berlingske.dk/danmark/antallet-af-domme-for-voldtaegt-har-taget-en-opsigtsvaekkende-drejning
Ligeledes påbegyndte Leny Malacinski omtrent samtidig en større artikelserie i Weekendavisen om samtykkelovens problematiske sider. I den første artikel, ”Ord mod ord”, hedder det bl.a.: ”Den offentlige debat om MeToo og seksuelle krænkelser har blandt andet ført til en ny samtykkelovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2021. Dermed skal anklagemyndigheden ikke længere føre bevis for, at en voldtægt er sket ved vold eller trusler. Kan det bevises, at manden ikke sikrede sig samtykke, er det som udgangspunkt nok til at rejse en sag.” https://www.weekendavisen.dk/2022-52/samfund/ord-mod-ord. Det skal siges, at det var første gang, Weekendavisen kørte decideret kampagnejournalistik, hvilket afspejler den vigtighed, avisen har tillagt emnet.
Den 8. marts 2023, præcis tre år efter bebudelsen af en ny voldtægtslovgivning, sender Manderådet et åbent brev til justitsminister Peter Hummelgaard, Søren Pape Poulsens og Nick Hækkerups arvtager. Heri hedder det bl.a., at: ”Med samtykkeloven involverer en voldtægt ingen vold. En voldtægt er fremover et almindeligt og fysisk helt ufarligt samleje. Betegnelsen voldtægt har i en del år været forældet, men må i dag anses for decideret misvisende. Betegnelsen bør derfor afskaffes og erstattes med ’intimkrænkelse’ eller lignende retvisende og mindre stigmatiserende nutidig terminologi. Alternativt bør den udsondres i en selvstændig paragraf, der dækker de ægte voldtægter. Vi taler heller ikke længere om hor, horeunger, fosterfordrivelse og lignende. Ligesom det heller ikke betegnes som røveri at rapse en pakke tyggegummi i slikbutikken.” Og videre: ”En voldtægt er ikke længere en ægte aktiv handling. Det skyldes, at helt frem til samtykkeloven var der grundlæggende tale om en forbudsbestemmelse, dvs. en regel på formen ’Du må ikke’. Samtykkeloven er omvendt grundlæggende en påbudsbestemmelse, dvs. en regel på formen ’Du skal’. Det er uholdbart, og er umuligt at overholde i den virkelige verden, ligesom det er umuligt at bevise, at man har indhentet et samtykke. Det er ligeledes umuligt at afvise en påstand om, at man ikke har indhentet et samtykke. Udtrykket ’samtykke’ bør derfor udgå af loven, og en voldtægt skal igen være en ægte aktiv handling.”https://manderaadet.dk/2023/03/08/aabent-brev-til-justitsminister-peter-hummelgaard-om-samtykkeloven/
Den 10. marts 2023 påbegynder den 23-årige Danne Lappé Ahmad udsendelsen af en podcast baseret på den dagbog, han skrev, da han sad uskyldigt varetægtsfængslet i syv måneder efter at være blevet dømt i byretten for to voldtægter. Domme der begge blev omstødt til total frifindelse i landsretten. https://www.pacstudio.dk/podcast/uskyldig-intro/ Takket være Danne har vi derfor nu en førstehåndsberetning, hvor der dag for dag, time for time, minut for minut, gives et brutalt og nådesløst autentisk indblik i, hvordan det faktisk er, og hvordan det faktisk føles for en helt almindelig ung mand at blive uskyldigt dømt i en samtykkesag. En rapport fra helvede kan det kaldes.
Den 11. april 2023 stiftes foreningen Ord Mod Ord – Foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager, hvis formål i sidste ende er at få samtykkeloven revideret. Formålet er endvidere, som det hedder i formålserklæringen, at kæmpe for genoprejsning til de drenge og mænd, der er dømt på samtykkelovens tvivlsomme præmisser.”
Det nyeste tiltag inden for samtykkeaktivismen er indførelsen af såkaldte ’traumehunde’, der, sammen med afhøringslokaler med sofaer, blomsterbilleder og potteplanter, skal gøre det så komfortabelt som muligt at være anmelder i en voldtægtssag.
Samtykkeloven blev foreslået af Enhedslisten første gang i 2016. Den kunne dog ikke samle flertal, da den blev sendt til afstemning i Folketinget året efter.
I 2018 blev samtykkeloven atter sendt til afstemning i Folketinget. Men de blå partier plus Alternativet blokerede på ny for en vedtagelse. Denne gang var de aktivistiske protester mod nej’et dog både hårde og langvarige. Ikke mindst båret frem af MeToo-bevægelsen, der brød ud i USA og Europa i efteråret 2017. Men også båret frem af diverse samtykkeaktivistiske interesseorganisationer som Amnesty International, Dansk Kvindesamfund og Everyday Sexism Project.
Det førte til, at den daværende konservative justitsminister Søren Pape Poulsen efterfølgende satte Straffelovrådet i gang med at undersøge, hvordan man kunne formulere en ny, skærpet voldtægtsbestemmelse. Begrundelsen var især de mange påståede voldtægter, som angiveligt ikke blev taget alvorligt nok hos politiet og i retssystemet. Et argument, som ikke alle dog var enige i. Blandt andet gjorde en politiassistent med 40 års erfaring i en kronik i Politiken opmærksom på, at politiet faktisk tog den slags sager meget alvorligt, men at der også var tilfælde, hvor der ikke var fugls føde på en anmeldelse, hvorfor der ikke blev rejst sag. Når der heller ikke blev rejst tiltale for falsk anmeldelse, var det for ikke at skræmme nogen fra at anmelde. Som politimanden formulerede det: ”Det har igennem en årrække været et bevidst valg fra anklagemyndighedens side, at politiet ikke indleder sager imod anmeldere i sædelighedssager. Dels for ikke på forhånd at skræmme nogen fra at anmelde forhold, hvor de føler sig krænket, og dels fordi mange anmeldere reelt føler, at de har været udsat for et overgreb, selv om det ikke strafferetsligt er tilfældet. Beslutningen om, at politiet skal være meget tilbageholdende med at rejse sigtelser og tiltale for falsk anmeldelse, betyder, at selv i sager, hvor der er klokkeklare beviser på, at der er tale om falsk anmeldelse, bliver der ikke rejst sigtelse, fordi den offentlige debat er så fokuseret på politiets behandling af sædelighedsofre.” https://politiken.dk/debat/kroniken/art7899043/Debatten-om-seksuelle-overgreb-er-ved-at-tage-en-forkert-drejning
I 2019 på Kvindernes Kampdag 8. marts overraskede Søren Pape Poulsen alt og alle ved at stille sig op på scenen på spillestedet VEGA og proklamere, at Danmark skulle have en ny voldtægtslovgivning, og at den ville blive baseret på Straffelovrådets anbefalinger. Årsagen var, at han efter eget sigende var blevet klogere af, at de mange voldtægtsofres vidnesbyrd havde sat sig dybt i ham. De grufulde historier, også kaldet ’mørketallene’, havde med andre ord fået ham til at ændre kurs. Nu var De Konservative derfor pludselig klar til at indføre en ny voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed. https://www.facebook.com/SorenPapePoulsen/videos/kvindernes-internationale-kampdag-i-vega/264887611094942/?locale=hi_IN
Efter folketingsvalget i sommeren 2019, hvor den socialdemokratiske Frederiksen-regering trådte til, ændrede den nye justitsminister Nick Hækkerup dog i 11. time holdning til emnet, så det i stedet var samtykkebegrebet, der blev lagt til grund. Igen var det de aktivistiske organisationer samt Enhedslisten, der pressede voldsomt på, samt et enkelt medlem af Straffelovrådet, juraprofessor Trine Baumbach fra KU, der havde valgt at gå enegang på spørgsmålet om samtykke versus frivillighed. I 17 dage i træk blev ministeren således mødt af en lille gruppe højtråbende demonstranter, der stod ’samtykkevagt’, viftende med en masse tal, hver eneste gang han ankom til Christiansborg. Til sidst bøjede han sig for presset.
Ovenpå en lang og intens diskussion blev det af et enigt folketing i december 2020 vedtaget, at den opstrammede voldtægtslov skulle være baseret på begrebet ’samtykke’ og ikke på begrebet ’frivillighed’. Dette til trods for, at 10 ud af 11 medlemmer af Straffelovrådet i deres Betænkning nr. 1574 af 2020 eksplicit havde frarådet samtykkebestemmelsen med henvisning til, at den medførte ”en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær. Retssikkerhedshensyn taler således efter flertallets opfattelse for at vælge en frivillighedsbaseret bestemmelse frem for en samtykkebaseret bestemmelse."https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_1574_final.pdf
Ligeledes andre jurister og juridiske organisationer var ude og advare imod samtykkebestemmelsen. For eksempel udtalte bestyrelsesmedlem i Dommerforeningen Lene Sigvardt til Jyllands-Posten, at samtykkeloven indebar en fare for, at der kunne komme eksempler på domfældelser, som ville ”blive betragtet som urimelige.” Og professor i strafferet og tidligere anklager Lasse Lund Madsen sagde direkte til samme avis, at ”Hvis man laver en ren samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, er det i udgangspunktet ensbetydende med, at man kriminaliserer sex.” https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11978393/eksperter-advarer-mod-samtykkelov/
I forbindelse med vedtagelsen af loven udtalte daværende justitsminister Nick Hækkerup fra regeringspartiet Socialdemokratiet, at ”Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi nu har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats. Vi lancerer også en række nye initiativer, der skal forebygge voldtægt og give voldtægtsofre bedre forhold i vores retssystem.” https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/folketinget-vedtager-ny-samtykkelov/
Samtidig med vedtagelsen af loven blev det besluttet at afsætte økonomi til styrkelse af bistandsadvokatordningen samt til opøvelse i at håndtere den i praksis for politi og anklagemyndighed, bl.a. gennem en ny og langt bredere forståelse af traumereaktioner, som der dog ikke er konsensus om inden for den psykologiske forskning. Ligeledes skulle en storstilet oplysningskampagne igangsættes i skoler og uddannelsessystem, som havde til formål at mane de såkaldt ’sejlivede myter’ om voldtægt i jorden – herunder spørgsmålet om falske voldtægtsanklager, som al erfaring og forskning viser findes, men som nu kategoriseres som en ’myte’. https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2023/02/fire-sejlivede-myter-om-samtykkeloven/
Trods de mange forbehold og kritikpunkter, ikke mindst fra fagligt hold, trådte loven i kraft 1. januar 2021.
Debatten om samtykkeloven stilnede dog ikke af, selvom den var vedtaget. Den tog endda til i takt med, at de første samlede tal over anmeldelser og domfældelser begyndte at blive kendt. Politiken kunne i begyndelsen af september 2022 fortælle, at årets første seks måneder allerede havde overgået hele både 2018, 2019 og 2020, hvad angik antallet af voldtægtsdomme. Og at der, hvis stigningen fortsatte, inden længe ville være tale om en decideret fordobling i antallet af dømte. Stik modsat den virkning, lovens fortalere ellers havde forudsagt i debatten op til lovens vedtagelse, hvor der mest blev lagt vægt på dens præventive og pædagogiske egenskaber. Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater sagde i den anledning til avisen, at bevisførelsen rent faktisk havde ændret karakter, og at det nu bliver ”et spørgsmål om, hvem man stoler mest på.” https://politiken.dk/indland/art8949277/Efter-samtykkeloven-Antallet-af-domme-for-voldtægt-stiger-kraftigt
På den baggrund publicerede Marianne Stidsen en kronik i samme avis, hvor hun slog fast, at vi nu så konsekvenserne af samtykkeloven. Hun kritiserede, at domme, hvor folk risikerede frihedsberøvelse i flere år, på den måde skulle afgøres på diffuse mavefornemmelser frem for på klare juridiske præmisser, og tilføjede, at det var noget, der gik igen i mange af disse påstand-mod-påstand-sager, også kaldet ’kontaktvoldtægtssager’. Noget andet, der gik igen i mange af denne type sager, var det betænkelige kriterie om at være i stand til at levere en ’sammenhængende og detaljeret fortælling’. ”Som om der var tale om et kursus på Forfatterskolen og ikke om en alvorlig proces i en retssal!”https://politiken.dk/debat/kroniken/art9093975/Nu-ser-vi-konsekvenserne-af-samtykkeloven
Rigsadvokatens endelige opgørelse i december 2022, efter to år med samtykkeloven, fik for alvor debatten til at blusse op igen. Opgørelsen viste, at antallet af anmeldelser for voldtægt var steget markant, nemlig fra 1.185 i 2020 til 1.870 i 2021. Politiet havde pr. 30. november 2022 modtaget ialt 1.393 anmeldelser, og de mange domme i 22 afspejlede ifølge vicestatsanklageren, at anmeldelser fra 21 med en vis forsinkelse var kommet gennem retssystemet. Berlingske skrev i den forbindelse: ”[I] 2022 er der over en bred kam sket et markant gennembrud. 524 domme for enkeltstående voldtægter blev fældet fra 1. januar til 30. november […]. Til sammenligning faldt der 2019, 2020 og 2021 henholdsvis 135, 158 og 140 domme for forbrydelsen.” https://www.berlingske.dk/danmark/antallet-af-domme-for-voldtaegt-har-taget-en-opsigtsvaekkende-drejning
I endnu en Politiken-kronik, skrevet på baggrund af, at Marianne Stidsen nu selv havde været inde og overvære en samtykkesag, spåede hun loven til at blive ”muligvis den største retslige skandale i nyere tid.” https://politiken.dk/debat/kroniken/art9155416/Jeg-har-tidligere-været-skeptisk-over-for-samtykkeloven.-Efter-at-have-overværet-en-retssag-er-jeg-nu-decideret-rystet
Også forsvarsadvokaten Julie Stage var ude i Berlingske og kritisere specielt procedurerne omkring loven, som hun mente risikerede at tilsidesætte den tiltaltes retssikkerhed ved ikke at overholde reglerne om objektivitet og upartiskhed fra politi og anklagemyndigheds side https://www.berlingske.dk/kommentarer/antallet-af-falske-anklager-og-anmeldelser-om-voldtaegt-er-ikke-faldet. Og i Berlingskes podcast Pilestræde talte Julie Stage endda om faren for flere justitsmordhttps://www.berlingske.dk/podcast-pilestraede. Hvor intens diskussionen stadig var, fremgik af Berlingskes artikel ”To år med samtykkeloven afslører en splittelse, der rokker ved et af de mest centrale retsprincipper”. https://www.berlingske.dk/danmark/to-aar-med-samtykkeloven-aabenbarer-en-splittelse-der-rokker-ved-et-af-de
Ligeledes påbegyndte Leny Malacinski omtrent samtidig en større artikelserie i Weekendavisen om samtykkelovens problematiske sider. I den første artikel, ”Ord mod ord”, hedder det bl.a.: ”Den offentlige debat om MeToo og seksuelle krænkelser har blandt andet ført til en ny samtykkelovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2021. Dermed skal anklagemyndigheden ikke længere føre bevis for, at en voldtægt er sket ved vold eller trusler. Kan det bevises, at manden ikke sikrede sig samtykke, er det som udgangspunkt nok til at rejse en sag.” https://www.weekendavisen.dk/2022-52/samfund/ord-mod-ord. Det skal siges, at det var første gang, Weekendavisen kørte decideret kampagnejournalistik, hvilket afspejler den vigtighed, avisen har tillagt emnet.
Den 8. marts 2023, præcis tre år efter bebudelsen af en ny voldtægtslovgivning, sender Manderådet et åbent brev til justitsminister Peter Hummelgaard, Søren Pape Poulsens og Nick Hækkerups arvtager. Heri hedder det bl.a., at: ”Med samtykkeloven involverer en voldtægt ingen vold. En voldtægt er fremover et almindeligt og fysisk helt ufarligt samleje. Betegnelsen voldtægt har i en del år været forældet, men må i dag anses for decideret misvisende. Betegnelsen bør derfor afskaffes og erstattes med ’intimkrænkelse’ eller lignende retvisende og mindre stigmatiserende nutidig terminologi. Alternativt bør den udsondres i en selvstændig paragraf, der dækker de ægte voldtægter. Vi taler heller ikke længere om hor, horeunger, fosterfordrivelse og lignende. Ligesom det heller ikke betegnes som røveri at rapse en pakke tyggegummi i slikbutikken.” Og videre: ”En voldtægt er ikke længere en ægte aktiv handling. Det skyldes, at helt frem til samtykkeloven var der grundlæggende tale om en forbudsbestemmelse, dvs. en regel på formen ’Du må ikke’. Samtykkeloven er omvendt grundlæggende en påbudsbestemmelse, dvs. en regel på formen ’Du skal’. Det er uholdbart, og er umuligt at overholde i den virkelige verden, ligesom det er umuligt at bevise, at man har indhentet et samtykke. Det er ligeledes umuligt at afvise en påstand om, at man ikke har indhentet et samtykke. Udtrykket ’samtykke’ bør derfor udgå af loven, og en voldtægt skal igen være en ægte aktiv handling.”https://manderaadet.dk/2023/03/08/aabent-brev-til-justitsminister-peter-hummelgaard-om-samtykkeloven/
Den 10. marts 2023 påbegynder den 23-årige Danne Lappé Ahmad udsendelsen af en podcast baseret på den dagbog, han skrev, da han sad uskyldigt varetægtsfængslet i syv måneder efter at være blevet dømt i byretten for to voldtægter. Domme der begge blev omstødt til total frifindelse i landsretten. https://www.pacstudio.dk/podcast/uskyldig-intro/ Takket være Danne har vi derfor nu en førstehåndsberetning, hvor der dag for dag, time for time, minut for minut, gives et brutalt og nådesløst autentisk indblik i, hvordan det faktisk er, og hvordan det faktisk føles for en helt almindelig ung mand at blive uskyldigt dømt i en samtykkesag. En rapport fra helvede kan det kaldes.
I midten af marts 2023 afslutter og opsamler Anklagemyndigheden sit fokus på den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse som særligt anklagerfagligt emneområde. Loven fungerer i ét og alt efter hensigten, lyder konklusionen.https://view.officeapps.live.com/op/view.aspx?src=https%3A%2F%2Fanklagemyndigheden.dk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Finline-files%2FOpsamling%2520voldt%25C3%25A6gt.docx&wdOrigin=BROWSELINK
Den 11. april 2023 stiftes foreningen Ord Mod Ord – Foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager, hvis formål i sidste ende er at få samtykkeloven revideret. Formålet er endvidere, som det hedder i formålserklæringen, at kæmpe for genoprejsning til de drenge og mænd, der er dømt på samtykkelovens tvivlsomme præmisser.”
Det nyeste tiltag inden for samtykkeaktivismen er indførelsen af såkaldte ’traumehunde’, der, sammen med afhøringslokaler med sofaer, blomsterbilleder og potteplanter, skal gøre det så komfortabelt som muligt at være anmelder i en voldtægtssag.