MozillaDanmark / mozilla-dk

Danske versioner af produkter og hjemmesider fra Mozilla
https://pontoon.mozilla.org/da/
2 stars 0 forks source link

L10n Berlin 2017 #295

Closed jakobkappel closed 6 years ago

jakobkappel commented 7 years ago

Original report by Bente Olsen (Bitbucket: -bente, ).


Lige en lille hilsen nu hvor Jakob og jeg er kommet hjem fra en veloverstået og meget positiv weekend i Berlin. En skam vi kun kom 2 ad sted nu hvor vi havde 3 invitationer, men det må vi kunne få bedre styr på næste gang.

For mit vedkommende sugede jeg til mig hvad jeg kunne, fik snakket med en masse andre mozillianere og fik lidt bedre fornemmelse af hvad Mozilla er for en størrelse og hvad der sker med Firefox. Mht. Firefox dog ikke så meget nyt i forhold til hvad man kan læse på hjemmesiden, men det er nu noget andet at høre det fra folkene selv.

Hotellet var frygtelig varmt, jeg sov elendigt, så jeg var temmelig træt søndag. Sidste nat gik det lidt bedre med åbent vindue. Men bombardementet af de mange nye indtryk har måske også haft sin virkning.

Jeg vil overlade det mere konkrete fra dagsordenen til Jakob, han har taget en masse notater og - håber jeg at jeg godt må afsløre - har en (synes jeg fin) idé om at vi skal finde ud af at mødes.

Bente

PS: "Proposal" er det vel ikke, men heller ikke nogen af de andre slags.

jakobkappel commented 7 years ago

Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).


Rart med en tilbagemelding, når nu man ikke selv var med.

Arrangementerne plejer altid at medføre en masse inspiration, og vi får som regel en del arbejde fra hånden, både i forbindelse med selve arrangementerne og bagefter. Så hvis man er doven, skal man holde sig væk fra dem :-)

Det vil være fint at mødes, også for at få sat ansigt på hinanden. Jeg må dog melde fra, hvis I finder ud af noget inden for den nærmeste fremtid - jeg overvintrer i Thailand - men I er selvfølgelig velkommen til at komme til Thailand ...

jakobkappel commented 7 years ago

Original comment by Bente Olsen (Bitbucket: -bente, ).


"- men I er selvfølgelig velkommen til at komme til Thailand ..."

Gerne - Jakob vil snakke med Jeff om hvordan Mozilla kan støtte projektet økonomisk :-)

jakobkappel commented 7 years ago

Original comment by Mikkel Herold (Bitbucket: Pokersut, GitHub: Pokersut).


Hvornår skal vi komme? :-)

jakobkappel commented 7 years ago

Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).


Inden for de næste 6 måneder. Men Jeff hopper nok ikke på den, jeg har tidligere spurgt, om vi kunne lave et møde hos mig, og at jeg kunne sørge for billig overnatning, men han lugtede lunten, fordi der ikke er nogen billig overnatning i København.

jakobkappel commented 7 years ago

Original comment by Bente Olsen (Bitbucket: -bente, ).


photo_2017-09-23_12-00-44-plan.jpgLidt mere om hvordan weekenden forløb i Berlin.

Selve mødet foregik på 4. sal i et renoveret bygningskompleks til virksomheder i Mozillas splinternye kontor, som de havde holdt indflytningsfest i en uge før. Et stort sted med rigelig plads til workshoppen, og mere end rigelig plads til dem selv til daglig. Møderne blev afholdt i et stort mødelokale med flere monitorer og glasbur til styring af teknikken. Lokalet kunne deles op af en isoleret skydedør. Var man ikke til møde eller der var pause, kunne man fx opholde sig i et stort, hm, køkken-alrum, med et langt bord langs ydervæggen, der havde vinduer mod nordøst direkte ud til Spree. Der var også et fyldt køleskab med diverse drikke, der var snacks, nødder, frugt og slik til ganen. Der var køkkenbord og -skabe og opvaskemaskine, som jeg i øvrigt ikke hørte larme. I endnu et rum kunne man spille bordtennis og så var der et mødelokale mere og kontorlokaler.

Workshoppen fulgte "The Unconference Format". Det betød, at der ikke var nogen på forhånd fastlagt dagsorden. I stedet skulle vi selv foreslå emner, som der så blev stemt om. Emnerne blev sat på dagsordenen to og to ad gangen med en time til hvert emne. Det store lokale blev delt op og to emner blev diskuteret samtidig i de to lokaler. Ét emne fyldte meget, nemlig pontoon, som der er mange planer med, og som blev behandlet i flere omgange og i plenum. Det fungerede egentlig fint, synes jeg. Der blev taget billeder af den vanskeligt læselige dagsordenen og lagt på Telegram, workshoppens kommunikationskanal.

Jeg tror at jeg var den eneste nye i selskabet, alle andre var ældre i gårde. Det betød at der ikke var særlig meget fokus på præsentation af hinanden. Det er jeg lidt ked af her bagefter. Jeg er ikke nu i stand ordentligt at skelne hvem der var fra Mozilla og hvem der kom som l10n-deltager. Jeg forsøgte at huske hvor dem jeg snakkede med, kom fra og hvad de hed, men der er godt nok store huller, det er hullerne der fylder mest ;-/. Nu er navne heller ikke det nemmeste at lære når de er udenlandske. F.eks. kunne jeg overhovedet ikke opfatte hvad en finne hed. Da han stavede det for mig, viste det sig at han hed Lasse :-). Men med 40-50 deltagere skal der også et skarpere sprogøre og hukommelse til end det niveau jeg er udstyret med.

Møderne sluttede sidst på eftermiddagen. Aftensmaden fik vi penge til og spiste så rundt omkring på de nærliggende restauranter. Det var fint nok, måske endda fint at komme væk fra selve workshoppen, men jeg savnede fælles aftensmad søndag.

Aldersmæssigt var vi et blandet selskab. Yngste mand var blot 15! Men hans forældre havde også forinden sikret sig at Mozilla ville passe godt på ham. Hvor gammel den ældste var, ved jeg ikke, 70 måske.

En af de ting der imponerede mig, var hvor små sprog FF blev oversat til. En oversatte til øvre og nedre sorbisk som han sagde tales af 20.000 mennesker. Hvor mange af dem der så er FF-brugere, kunne være sjovt at vide. En anden oversatte til skotsk dialekt, som tales af 60.000, sagde hun. Måske vi skulle prøve om nogen vil oversætte til sønderjysk eller bornholmsk :-) Selv er jeg opvokset i Nakskov, men er desværre så langt fra det lollandske nu at jeg ikke kan tilbyde en oversættelse til lollikkerne ;-)

Til slut vil jeg lige nævne at workshoppen har en wiki, den har bl.a. et link til "Pontoon tools", en udvidelse til FF. Den viser de seneste ændringer - når man er logget ind.photo_2017-09-24_11-07-37-plan.jpgphoto_2017-09-24_13-02-37.jpgphoto_2017-09-24_13-02-40.jpgphoto_2017-09-24_16-51-19.jpgphoto_2017-09-24_16-59-11 (3).jpg

jakobkappel commented 7 years ago

Jeg kan supplere med lidt noter, hvis nogen har lyst til at få et indblik i, hvad der blev diskuteret.

I modsætning til de gamle "Hackathons" i lidt mindre skala var dagene tilrettelagt sådan, at der var koncentrerede diskussioner fra morgen til aften - så vi fik faktisk ikke lavet noget oversættelsesarbejde. Det synes jeg godt, man kunne have gjort lidt smartere. Men når nu formen er helt ny, så må man selvfølgelig bare prøve at se, hvad der sker.

Hvis der er noget i noterne, I gerne vil have uddybet, så sig til :)


Devtools

De store nyheder er:

Noter her


Kommunikation mellem l10n og udviklerne

Konklusion: Det er ikke nemt at snakke sammen - men det bliver hele tiden nemmere.

Noter her


Fluent/ftl (tidligere l20n

Det er en helt ny måde at behandle oversættelse på, sådan at 1) udviklerne ikke behøver at vide noget om, hvordan sprog kan være forskellige, 2. og oversættere kan overtrumfe udviklerne, hvis de ikke har taget højde for, at en eller anden grammatisk konstruktion fungerer helt anderledes på sprog X end på engelsk.

Efter planen skal alle de nuværende strenge være i det nye format inden årets udgang. Hvad det kommer til at betyde i praktiske termer for et sprog som vores tør jeg ikke rigtigt gætte på.

Noter her


Firefox Quantum

Firefox 58 kommer til at være den største ændring af Firefox i meget lang tid. Der er en masse ændringer, men vigtigst er, at Firefox bliver markant hurtigere på alle måder og en masse potentielle sikkerhedsproblemer holder op med at være mulige.

Noter her


Pontoon

Der bliver arbejdet på livet løs på at gøre det til et bedre værktøj. Mozilla har ansat en ny og meget energisk-engageret fyr (Adrian), der skal hjælpe Matjaz med udviklingen. Det bliver rigtigt godt :)

Noter her


Godt & blandet

Noter her

jakobkappel commented 7 years ago

Husk kun at sætte MozillaDanmark som Assignee, hvis der er tale om en kritisk fejl indenfor et område, hvor der ikke er nogen direkte ansvarlig :)

Ting som denne burde forresten nok enten oprettes på wiki'en eller sendes ud som mail. Det er jo ikke en opgave, der har en løsning. Og ideal-tilstanden for "Issues" er, at der ikke er nogle issues ;)