Closed jakobkappel closed 6 years ago
Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Glemte lige, det er denne streng:
browser • chrome • browser • browser.properties processHang.label
Nej, det fungerer da ikke så godt. Og det er der forresten andre, der har opdaget: https://bugzilla.mozilla.org/show_bug.cgi?id=1241462
Kan man ikke teste hvad der foregår ved at klikke på et link til et langsomt websted og så åbne webstedet i et nyt faneblade uden at skifte fokus til det? For så kan man jo se, om beskeden dukker op i det nye faneblad, når man skifter fokus til det. Eller om den dukker op i det nuværende faneblad, selvom det langsomme websted er i det nye faneblad.
Hvis det første er tilfældet, så kan vi med god samvittighed lave teksten om. Men i det andet tilfælde vil det vel gøre tingene endnu værre.
I det hele taget er funktionen lidt mystisk, for i nogle tilfælde vil et langsomt websted måske være resultat af scripts, der er gået bananas eller opdaterer HTML løbende el. Og så hjælper det jo ikke alverden at vente. Men det kommer an på, hvordan funktionen, der får beskeden til at dukke op, er skruet sammen. Det får jeg lidt lyst til at kigge på. Jeg skal dog først over på den anden side af de seneste strenge til Firefox.
https://dxr.mozilla.org/mozilla-central/source/dom/ipc/ProcessHangMonitor.cpp
Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Jeg har testet lidt mere. Meddelelsen vises kun på det faneblad, hvor der er problemer. Jeg har prøvet at klikke på Vent, hvorefter jeg har skiftet til et andet faneblad, og når jeg efter et stykke tid kommer tilbage til det pågældende faneblad, er meddelelsen der igen.
Jørgen har selvfølgelig helt ret, det skal være "webside" i stedet for "websted".
Jakob, jeg tror, du rammer rigtigt med scripts - jeg kan forestille mig, at det er en erstatning for, eller at det svarer til, den gamle "et script svarer ikke"-meddelelse. Jeg oplever det på flere sider på dette websted: https://www.bangkokpost.com - der plejer ikke at være et problem, så det er sikkert bare midlertidigt. I et enkelt tilfælde [*], blev artiklen ikke indlæst, i de andre tilfælde, var der ikke nogen synlig forskel på den synlige del af siden.
[*] https://www.bangkokpost.com/news/general/1547198/new-terminal-strays-from-plan
Forøvrigt, jeg pakker min computer sammen søndag, og så er jeg først på nettet igen i løbet af tirsdag.
Ok, så er dit ændringsforslag + webside en god løsning.
Men det er sært. Jeg får ingen fejlbesked vist på siden, du har linket til. Har du prøvet at genstarte i fejlsikret tilstand for at se, om det kan være en tilføjelse eller en indstilling, der driller? I så fald må det næsten være en fejl, at Firefox viser netop dén fejlmeddelelse.
Du må have en rigtig god rejse, Kim! Jeg håber ikke, at du kommer til at vente for længe på Suvarnabhumi Terminal 2 - det ser noget kedeligt ud ;P
Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Jeg har et par downloads kørende, så jeg kan ikke starte i fejlsikret tilstand i øjeblikket. Men jeg har lige prøvet igen, og nu virker sitet fint nok, så det har sikkert kun været et midlertidigt problem.
Jeg skal slet ikke forbi Suvarnabhumi denne gang. Jeg skal med Aeroflot til Moskva og derfra direkte til Phuket. :-) Men OK, de er nok heller ikke færdige med terminalen, næste gang, jeg skal den vej, men så kan man da heldigvis bruge den gamle terminal 1.
Godt at du undgår den halvfærdige terminal ;)
Ja, det skal være "den".
Og så får vi et nyt problem:
En webside får din browser til at være langsom. Hvad vil du gøre? [Stoppe den] [Vente]
Hvad for en "den"? Websiden eller browseren? "browser" er tættest på knappen, så man kan ikke fortænke nogen i at tage fejl.
Pokkers.
Gad vide, om der er plads til, at knappen har teksten "Stoppe websiden" eller måske blot "Stoppe siden"?
Vi kunne jo bare prøve og så rette, hvis det er helt galt. Så mange får næppe vist beskeden i Nightly.
Men hvordan får man beskeden vist med vilje? Jeg har aldrig set den før.
Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Jeg har heller aldrig set den før. Vi kan bruge en kortere form på knapperne, så der er plads: "Stop siden" og "Vent". Der er vel ingen grund til at bruge alt for meget tid på problemet, ellers kunne en script-klog vel lave en script, der går i selvsving.
Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Ej, det var ellers et fedt ord, jeg fandt der (script-klog). Det er jo egentlig et indlysende ord for en, der har forstand på scripts, men Google finder ikke nogle forekomster af det.
Det er et godt ord! Vi må finde nogle anledninger til at bruge det noget mere ;)
Og jeg fandt en script-klog, som har lavet dette vidunderlige websted: https://www.crashmybrowser.com/
Testen "Trivial infinite loop" får beskeden til at dukke op - på alle åbne faneblade.
Så løsningen må være:
En webside får din browser til at være langsom. Hvad vil du gøre? [Stoppe siden] [Vente]
Ikke?
Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Ja, men du kan som sagt vælge at gøre knapperne lidt mindre, uden at det ændrer på meningen: [Stop siden][Vent] - det svarer vel også mere til, hvad vi normalt gør, fx [Annuller] og [Fortryd] i stedet for [Annullere] og [Fortryde].
Ja, så er jeg tilbage i varmen - og til en lejlighed, der har fået skimmelsvamp, mens den har stået tom i regntiden, suk!
Fixing Issue #540
@kludvigsen, det var da noget skidt med skimmelsvampen. Jeg håber, at du har fået styr på det.
Hvis det er et tilbagevendende problem, så skulle du måske overveje at få sat noget fugtstyret ventilation op dernede. Man kan få noget, der er drevet af solceller, sådan at luften varmes op, inden den sendes ind i huset - og så falder luftfugtigheden. Se fx https://www.solarventi.dk/vores-modeller/ - sådan én kan du godt have med i håndbagagen ;)
Original comment by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Njah, det vil nok knibe med håndbagagen. Desuden er det en lejlighed på 5. sal, så det er ikke lige til at sætte sådan en op. Problemet med skimmelsvamp var ikke helt så slemt, som jeg først frygtede, og jeg har nu lært lidt om, hvordan man kan undgå det næste gang, jeg tager hjem (tøjposer og antifugt-fiduser i tøjposerne - og at gardinerne skal trækkes fra, så der kan komme sollys ind).
Bortset fra det, så har det regnet hver dag, siden jeg kom herned, så jeg kunne godt have ventet lidt med at tage af sted, så jeg kunne være med til MozillaDanmark-møde. Jeg håber, I hygger jer :-)
Nej, det er nok ikke så oplagt på femte sal. Du skal til at bore et stort hul gennem ydermuren og alt muligt. Så er det bedre at holde sig til de andre forholdsregler.
Vi hygger os og får lavet en masse, men det ville selvfølgelig have været bedre, hvis du også havde været her. Vi må se, om vi ikke kan få planlagt et nyt møde, når du er hjemme fra de varme himmelstrøg :)
Original report by Former user (Bitbucket: [Former user](https://bitbucket.org/Former user), ).
Denne gang er det ikke et snyde-websted, der driller mig. Det er Firefox, der fortæller, at et websted er langsomt.
Strengen er ikke særlig hjælpsom: "Et websted får din browser til at være langsom. Hvad vil du gøre?" Den er stort set direkte oversat fra den engelske streng. Jeg har mange websteder åbne i mange forskellige faneblade, så hvilket et af dem er langsomt? Der er ingen hjælp at hente i den bjælke, hvor meddelelsen vises:
Jeg går stærkt ud fra, at meddelelsen gælder for det aktive faneblad, for ellers er den fuldstændig intetsigende, så hvad med at trodse den engelske streng og så være lidt mere præcis:
"Dette websted får din browser til at være langsom. Hvad vil du gøre?"
Eller evt. mere i stil med den gamle meddelelse, når et websted stjæler resourcer - dog kun forudsat linjen ombrydes:
"Dette websted får din browser til at være langsom. Du kan vente på, at det bliver færdigt, eller du kan stoppe webstedet, hvad vil du gøre?"