SDFIdk / FIRE

🔥 FIRE - FIkspunktREgister
https://sdfidk.github.io/FIRE/
MIT License
4 stars 8 forks source link

Hjælpepunkt - to be or not to be #651

Open ErikLysdal opened 1 year ago

ErikLysdal commented 1 year ago

Det er tidligere besluttet at, det i FIRE ikke skal være muligt at etablere nye hjælpepunkter. Er det overvejet, hvilken alternative målemetode skal anvendes, når det ikke er muligt at etablere en bolt? billede I illustrationen er der 1.7 km mellem 146-02-09057 og -09069. Mellem punkterne er tidligere oprettet hjælpepunkterne -92375, 92324, -92278 og -92455. Hvilken af nedenstående umiddelbare målemetoder skal fremadrettet anvendes:

  1. Under nivellement etableret et nyt hjælpepunkt, som tildeles et tilfældigt hjælpepunkt-nummer. Ulempen er ved fælles genberegning af strækningen, at samme punktnummer optræder flere gange og der derfor kommer fejl i udjævningen.
  2. Det etableres et hjælpepunkt, der tildeles et landsnummer. Når beregningen er udført markeres punktet som tabtgået, så det ikke fremtræder i udstillingsmodellen.
  3. Nivellement uden mellempunkt giver erfaringsmæssigt problemer med overholdelse af forkastelseskriteriet, så der skal bruges ekstra tid på nivellementet.
  4. Vi etablerer en skruepløk, der kræver en del tid til etablering, men fremover har vi et stabilt højdefikspunkt.
  5. Omgørelse af tidligere beslutning hjælpepunkter, så FIRE fremover kan arbejde med hjælpepunkter.
  6. Der er i FIRE indtænkt en smart metode, som jeg ikke kender, men vil være åbenlyst at anvende.

Forslag til kommende løsningsmetode modtages gerne.

kbevers commented 1 year ago

Jeg husker ikke detaljerne her så jeg har brug for at få opklaret et par ting først.

Det er tidligere besluttet at, det i FIRE ikke skal være muligt at etablere nye hjælpepunkter.

Måske er det her mere et udtryk for en misforståelse af arbejdsgangene på landevejen frem for et decideret aktivt valg om ikke at bruge hjælpepunkter? Vi har jo punkter i databasen hvor ATTR:hjælpepunkt er sat så det er i hvert fald muligt at have dem i databasen, men måske passer de dårligt ind i det nuværende arbejdsflow?

Etableres hjælpepunkterne fysisk? Eller er det stop på vejen mellem to fysiske punkter?

ErikLysdal commented 1 year ago

Hjælpepunkter blev sorteret bort med argumentet, at FIRE er et MVP.

Hjælpepunkter markeres fysisk ofte med "søm i vej", da samme punkt skal være overgangspunkt ved frem- og tilbage nivellement.

I Excel filen under fanebladet "Nyetablerede punkter" er der to kolonner, som kan lede hen til et hjælpepunkt:

kbevers commented 1 year ago

Hjælpepunkter blev sorteret bort med argumentet, at FIRE er et MVP.

Tjek. Den fase er vi vist for længst ude af så lad os findes en bedre løsning på det her.

Hjælpepunkter markeres fysisk ofte med "søm i vej", da samme punkt skal være overgangspunkt ved frem- og tilbage nivellement.

Det giver mening. Kan man tænke sig at de punkter genbruges næste gang man er i området? Fx tre år senere. Hvis de kun etableres til "engangsbrug" kan der godt være mening i at holde dem ude af databasen men omvendt skal det jo ikke spænde ben for at opgaverne kan løses ordentligt.

I Excel filen under fanebladet "Nyetablerede punkter" er der to kolonner, som kan lede hen til et hjælpepunkt:

Mit første tanke var at tilføje hjælpepunkter som en ny "Fikspunktsype" i kolonne E. Det bør være relativt let at implementere. Jeg hælder umiddelbart til den løsning. Hvilken afmærkningstype vil vi give sømmet? For nuværende er der følgende at vælge mellem:

(fire-dev) C:\dev\fire>fire info infotype -s søm     
"søm" matcher følgende punktinfotyper:

  72 AFM:2420       MV-søm med underjordisk MV-blok.
 238 AFM:3420       MV-søm.
 240 AFM:3422       Kravesøm.
 274 AFM:4360       Søm, diverse.
 286 AFM:4631       Sømærke, midte.
 313 AFM:4907       Påsvejst hvid afmærkning, 40 X 40 cm, med søm.
 340 ATTR:sømærke   Sømærke

Er det "Søm, diverse" der passer bedst? Eller "MV-søm"?

ErikLysdal commented 1 year ago

Fikspunktstypen bør være "Søm, diverse" MV-søm er et specielt søm, der anvendes til matrikulære formål.

kbevers commented 1 year ago

Vi kan vel egentligt også bare lave en ny der hedder AFM:søm. Så undgår vi at bruge et nummer ingen alligevel kan huske hvad betyder.

kbevers commented 10 months ago

@Palle-N @ReneTandsbjerg Vil I beskrive hvordan I gør med hjælpepunkterne i dag og I gamle dage? Der er noget med en liste hos Rene

ReneTandsbjerg commented 10 months ago

@Palle-N @ReneTandsbjerg Vil I beskrive hvordan I gør med hjælpepunkterne i dag og I gamle dage? Der er noget med en liste hos Rene

I gamle dage: Der er en liste med numre se nedenfor. når vi skal bruge et nummer så tager vi det næste i rækken i denne liste. Hjælpepunkts numre

Så lavede vi en fil med relevant info, herunder en lokation. F_GRF_Data_REFFS1T_rmort_2014_OV_OPG_SYDFYN_hjlpkt.pdf

I dag: Vi undgår dem helst, men nogle gange bliver det nødvendigt i områder hvor der ikke er faste bygværker hvori der kan etableres et alm fikspunkt. Et eksempel på hvordan det gøres i fire: Se i sagsarket under nyetablerede Punkter, de får så tildelt et 9000 nummer hvilket ikke er hensigtsmæssigt i historiske sammenhænge. 2023_KDI_TVERSTED.xlsx Jeg laver derefter et revisions udtræk på disse hjælpepunkter og melder dem derefter for tabtgået. Som det er nu så er vi nødt til at få tildelt et punktnummer ellers kan vi ikke få lov til at indlæse observationerne i fire.

Et forslag kunne være. Hvis der nu blev oprettet et fikspunktstype mere, som hed " Vejsøm" og FIRE læser "Vejsøm" i fanen fikspunktstype så får den tildelt det næste nummer fra Hjælpepunktslisten. @Palle-N

Palle-N commented 10 months ago

Det vil være en fin måde at løse problemet på, tænker bare om det skal hedde vejsøm, vi kan også bruge naturlige stabile genstande, eller en "tyrehæl" (jernpløk til at slå i terræn) som hjælpepunkt, for det er jo typisk et meget kort tidsrum (1 dag) punktet skal være anvendeligt.

Måske det bare skal hedde Hjælpepunkt.