detfaellesdesignsystem / dkfds-components

Styling og komponenter
Other
43 stars 13 forks source link

Migrering fra dkfds-plugins #211

Closed jokk-itu closed 1 year ago

jokk-itu commented 1 year ago

Jeg har søgt efter noget information omkring migrering væk fra jeres 'dkfds-plugins' da det er udgået. Jeg har ikke kunne findet noget, og derfor vil jeg høre om i ligger inde med viden der kan hjælpe.

Hvor har jeg søgt? I issues i dette repository og dkfds-plugins, samt i designsystem.dk.

Hvor opstår behovet? Da dkfds-plugins er udgået ses der ind i mulighederne i at flytte væk fra det og udelukkende bruge 'dfkds-components'.

Hvad har været overvejet? At hive .scss filerne fra dkfds-plugins over i eget projekt. Dette er ikke muligt da der ikke er en LICENSE fil i dkfds-plugins.

detfaellesdesignsystem commented 1 year ago

Hej @jokk-itu

Tak for din henvendelse!

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du efterspørger. Hvad er grunden til, at du gerne vil have scss-filerne med over?

dkfds-plugins og dkfds-components dækker to forskellige behov:

Hvis man stadig bruger eksterne plugins i sin løsning, er man selv ansvarlig for at style dem visuelt og sikre, at de er tilgængelige. Det kan ikke anbefales at tage udgangspunkt i koden fra dkfds-plugins, da denne ikke har været vedligeholdt siden version 7.0.0.

Hvis man ikke bruger eksterne plugins (fx hvis man udelukkende tager udgangspunkt i den kode, som kan ses på designsystem.dk), så er der ingen grund til at flytte scss-filerne over, da de ikke kommer til at style nogen komponenter. I værste fald risikerer man at introducere fejl.

Hvis du er nødt til at anvende et eksternt plugin, ford du mangler en funktion i designsystemet, så er du meget velkommen til at fortælle os om dette her på GitHub.

Med venlig hilsen Helle Juhl Det Fælles Designsystem

jokk-itu commented 1 year ago

Hej Helle. Mange tak for hurtigt svar!

Ja vi bruger lige præcis eksterne plugins. De .scss filer vi bruger, er til pikaday, micromodal og datatables.

Det er netop årsagen til at dkfds-plugins er udgået og rigtig nok ikke kompatibel med en nyere version af dkfds-components, at vi gerne vil væk fra dkfds-plugins.

For at komme væk fra det, var min første tanke at kopiere .scss filerne over i eget projekt og herefter tilpasse dem så det virker til dkfds-components. Bortset fra at dkfds-plugins ikke har en licens.

Netop derfor vil jeg gerne høre jer om i har et råd til at komme væk fra dkfds-plugins.

detfaellesdesignsystem commented 1 year ago

Hej @jokk-itu

Den umiddelbare anbefaling, når det gælder filerne i dkfds-plugins, er desværre helt at stoppe med at bruge dem og enten finde andre løsninger eller være forberedt på, at der ligger et arbejde i at style og kontrollere de plugins, man skal bruge.

Til erstatning for pikaday og micromodal vil jeg foreslå, at I tager et kig på designsystemets datovælger og modaler.

Vi har desværre ikke nogen datatables, så her er I selv nødt til at tilpasse designet på det plugin, I benytter. Tag evt. et kig på den styling vi har anvendt til vores paginering, tabeller, inputfelter og dropdowns for inspiration.

Hvis I har nogen ønsker, forbedringsforslag eller udfordringer med designsystemets komponenter, så skriv endelig igen.

Med venlig hilsen Helle Juhl Det Fælles Designsystem

jokk-itu commented 1 year ago

Tusind tak Helle. Det vil vi se videre på.